DYRLÆGE & KIROPRAKTIK
Kirsten Dau Bukkehave . Kirkehelle 50 . 5492 Vissenbjerg
Tel: 20 89 98 07 . kirstendau@gmail.com . CVR: 34276846
Klientmeddelelse vedr. GDPR af 2018

KIROPRAKTIK PÅ SMÅDYR

SUBLUKSATIONER KAN VÆRE RODEN TIL ALT ONDT

Enhver bevægelse, fra en lille viften med halen til det at passere en slalomforhindring i agility, er mulig ved hjælp af koordinering af mange muskler. Hvis funktionen af de nerver, der innerverer disse muskler er forandret, vil koordinationen forringes, således kan en subluksation forårsage mærkbar præstationsnedsættelse.​

​Nogle subluksationer forårsager kun ubetydelige forstyrrelser hvor hunden eller katten bliver mindre aktiv og legende. Andre subluksationer kan forårsage forøget sensitivitet for berøring i forskellige områder af kroppen. Ligeledes kan subluksationer via deres nerveirritation forstyrre strømmen af nerveimpulser til de indre organer og forårsage dysfunktion heraf.​

HYPPIGE ÅRSAGER TIL SUBLUKSATIONER

De fleste hunde bliver hver dag udsat for situationer, der kan forårsage skade på deres hvirvelsøjle. Ikke kun brugshunde, hvis bevægeapparat udsættes for store belastninger, men også de hunde der på enten hobbyplan eller eliteniveau bruges til lydighed, agility eller den mere og mere populære disciplin dogdancing. Subluksationer kan forårsages af f.eks.:

  • Voldsom træk i halsbånd, typisk 4. til 6. halshvirvel.

  • Voldsom træk i sele.

  • Træk eller løft i halsbånd der sidder højt under lineføring til for eksempel udstillinger, typisk på 1. eller 2. halshvirvel.
     

  • Lydighedstræning hvor hunden skal bøje énsidet i halshvirvlerne for at få øjenkontakt med føreren.
     

  • Tung GPS-sender fastgjort til halsbåndet, især små og lette hunde.

  • Elementer i dogdancing hvor hunden bevæger sig meget på to ben. 

  • Dårlig tilpasset sele.

  • Pludselig retningsskift i høj fart.

  • Voldsom leg med artsfæller.

  • Nedspring fra forskellige forhindringer.

  • Fødselsbesvær hvor hvalpene eller killingerne forløses med 

  • udefrakommende kraft kan forårsage problemer hos både 

  • tæve/hunkat og hvalpe/killinger.
     

  • Manglende motion og mulighed for at løbe for at løsne spændinger.

  • Spring ind og ud af bilen.

  • Intensivt gravearbejde.

  • Bidearbejde.

  • Hele processen omkring et dyr der skal ligge i fuld narkose.

Tæver og hunkatte, der gennemgår en besværet fødsel, kan pådrage sig skævheder på bækkenet, og i tilfælde af, at disse ikke rettes af kroppen selv, er det anbefalet at få dyrene kiropraktisk undersøgt og eventuelt behandlet.For hvalpe gælder det at både fødslen og den efterfølgende tid sammen med kuldsøskende, kan være belastende for deres bløde skelet. Der er således en risiko for at en hvalp pådrager sig defekter, der kan føre til varig skade på bevægeapparatet. Det er derfor en god idé, at få nyfødte hvalpe undersøgt kiropraktisk. Ligeledes kan en nyanskaffet hvalp eller killing have fordel af en kiropraktisk undersøgelse.​Jagthunde har som regel stor livskvalitet, idet de kan få lov til at udøve deres dybt liggende jagtinstinkt. Og der skal ikke herske den mindste tvivl om, at jagthunde har det godt, og er i deres ”es”, når de er på jagt – en sand fornøjelse at se. Jagt forudsætter ofte, at hunden udsættes for krævende fysiske belastninger, og en del af arbejdet foregår i højt tempo, i uvejsomt og kuperet terræn. Hundens muskler og led har under jagten været på hårdt arbejde, og det er derfor afgørende, at hunden efter endt jagt, ikke bliver lagt i en kold bil. Konsekvensen heraf kan blive muskel- og ledskader, og alt for lang tids regeneration ovenpå jagten. Under jagten kan hunden være uheldig at pådrage sig skader i form af subluksationer, situationen kan også være den, at subkliniske skader der var tilstede før jagten, nu er blevet kliniske, det vil sige synlige, og således viser sig som f. eks. halthed hos hunden (se nedenstående afsnit om symptomer). En god jagthund og jagtkammerat er ikke nem at erstatte, og det eneste man som jæger ønsker for sin gode jagthund, er mange års tjeneste. Medvirkende hertil kan være jævnlig kiropraktisk undersøgelse på lige fod med de regelmæssige vaccinationer og sundhedseftersyn. Når vi har muligheden for et optimere chancerne for et langt og sundt jagthundeliv, bør vi også gøre det.

Symptomer der kan indikere nedsat præstation:

  • Udefineret halthed.

  • Dyret er langsom i sine bevægelser.

  • Ændret siddeposition, såkaldt ”puppy-sitting”.

  • Nedslidte negle på én eller flere poter.

  • Adfærdsændringer.

En primær effekt af en subluksation i hvirvelsøjlen, kan være forstyrrelse af strømmen af information i spinalnerverne. Da disse nerver innerverer hud, kirtler og blodkar, kan sådanne neurologiske forstyrrelser f.eks. medføre følgende symptomer:

  • Slikkegranulom på ben eller poter.

  • Tørre øjne.

  • Tilbagevendende øreinfektion.

  • Tilbagevendende forøget sekretproduktion eller infektion i analkirtler.

  • Urin-inkontinens. 

  • Fækal-inkontinens.

  • Tilbagevendende fordøjelsesproblemer.

SYMPTOMER PÅ EN SUBLUKSATION

Hunde og katte med en subluksation kan vise mange symptomer, hvoraf den hyppigste er smerter. Hunde og katte med smerter udtrykker ofte dette ved deres positur eller modvillighed til at bevæge sig. Dyret forsøger at kompensere for smerten, ved at ændre sin positur og måden at bevæge sig på, men dette kan resultere i sekundære problemer i andre dele af kroppen. Symptomer der kan indikere smerte forårsaget af en subluksation er f.eks.:

  • Ændret positur.

  • Ændret bevægemønster, for eksempel stiv gang, gå på to spor, pasgang eller intermitterende halthed, der eventuelt kan skifte fra ben til ben.

  • Modvillighed til at bevæge sig eller til at gå på trapper.

  • Vender kun til én side under retningsskift.

  • Modvillighed til at springe op på noget eller ned fra noget.

  • Smerteytring ved udførelse af bestemte bevægelser eller når dyret skal løftes.

  • Dyret ligger kun på én side.

  • Hypersensitivitet ved berøring.

  • Nedsat præstation.

  • Vil ikke løfte en apport.

  • For løst bid hos brugshunde der udfører bidearbejde.

  • Adfærdsændringer, for eksempel til nedstemthed eller aggressivitet.


Subluksationer i hvirvelsøjlen kan påvirke hundens eller kattens koordinationsevne og bevægelighed, og derved forårsage nedsat præstation.

HVAD KAN DU RUTINEMÆSSIGT UNDERSØGE:

Dine observationer:

  • Er hundens/kattens adfærd ændret for nylig?

  • Er hundens/kattens holdning ændret for nylig?

  • Er hundens/kattens præstationer ændret for nylig?

  • Er der usædvanlige eller flygtige haltheder?

  • Slæber hunden/katten på benene eller er neglene 

  • Slidt ned på én eller flere poter?


Undersøgelse af hvirvelsøjlens bevægelighed 
Hunden eller katten skal være i stand til at bevæge sig i alle retninger

uden spændinger:

  • Bed hunden/katten om at dreje hoved og hals til siden, således at snuden berører flanken. Anvend en godbid om nødvendigt. Mindre mobilitet i én side sammenlignet med den anden, indikerer et problem i halshvirvlerne.

  • Kontroller sidebevægelse af hvirvelsøjlen ved at placere én hånd på ryghvirvlerne, og med den anden hånd trækkes hundens halerod forsigtigt over mod dig, således at dens ryg bøjer omkring din hånd. Er den ene side stivere end den anden?

  • Læg et let tryk på ryggen fra oven. Ryggen skal give efter let og ensformigt, og ikke føles stiv og hård. 

Undersøgelse af hvirvelsøjlens form:
Mærk på hvirvelsøjlen, fra skulderområdet til halen, om der er hævelser eller fremstående knogler. Sammenlign de to tuber sacrale (knogledele af bækkenet som stikker frem fra krydset på begge sider af hvirvelsøjlen) da disse skal være i samme niveau. Se efter ethvert område med fremtrædende knogler.

Undersøgelse af musklerne:
Mærk på hundens store muskelgrupper for smerte, spændinger og asymmetri. Musklerne på en trænet hund skal være symmetriske og føles fast elastiske uden at være for hårde eller for bløde. Hvis du lægger moderat pres på musklerne, bør hunden ikke vise tegn på smerte.

BEHANDLINGSMULIGHEDER MED KIROPRAKTIK:

​Kiropraktik kan benyttes til enhver hund og kat. Der kan naturligvis ikke ydes behandling på områder med frakturer, men hunde eller katte med frakturer vil kompensere for det pågældende område, og derved risikere overbelastning og subluksationer i andre områder. Kiropraktik kan sikre optimal bevægelighed i de områder der benyttes til kompensation, og derved gøre skadesperioden lettere og mindre smertefuld for hunden eller katten, samtidig med at risikoen for sekundære kompensatoriske skader opstår. 

Kiropraktik kan ligeledes gavne hunde under genoptræning. Når en hund genoptrænes efter en skade er det vigtigt, at den netop bliver trænet i dens naturlige og oprindelige bevægelsesmønster inden skadens indtræden, og ikke i et bevægemønster den har tillært sig som kompensation under skadesperioden.


Jo mere kronisk et sygdomsforløb har været, jo mere har kroppen lært sig at bevæges på en ny og kompensatorisk måde, og da hunden er et vanedyr, kan det være svært at aflære sig det bevægemønster igen. Musklerne vil have tendens til at trække knoglerne i retning af det kompensatoriske bevægemønster, som var nødvendigt under skadesperioden, og kan derved danne subluksationer. Der kan således være behov for gentagne kiropraktiske undersøgelser og behandlinger under rehabiliteringen.  

  • Degenerativ myelopathi.

  • Ved diskusprolaps, må kiropraktik kun udføres efter røntgenfotografering. Hvis lidelsen ikke opdages i tide, kan den medføre varige skader.

  • Slikkegranulom.

  • Hypersensitivitet.

  • Hyposensitivitet.

  • Tørre øjne.

  • Tilbagevendende øreinfektion.

  • Tilbagevendende forøget sekretproduktion eller infektion i analkirtler.

  • Tilbagevendende fordøjelsesproblemer.

  • Inkontinens.

  • Sikre optimal bevægelighed hos brugshunde og konkurrencehunde for at 

  • højne præstationerne.
     

  • Forebyggende behandling hos hvalpe og unghunde, og hunkatte og ungkatte.

  • Opretholde sundhed hos ældre hunde og katte.
     

  • Forebyggende behandling for at opretholde sundhed og kondition, og for at undgå mere eller mindre skjulte skader, hos alle hunde og katte.

EKSEMPLER PÅ BEHANDLINGSMULIGHEDER:

  • Akutte problemer som for eksempel spændinger, stivheder eller smerte.

  • Udefinerede haltheder.

  • Kroniske muskuloskeletale problemer.

  • Supplerende behandling til kroniske haltheder som for eksempel seneproblemer.
     

  • Ved traume på hvirvelsøjlen, må kiropraktik kun udføres efter røntgenfotografering.
     

  • For at sikre korrekt bevægelsesmønster under genoptræningsforløb.

  • Spondylose, i mange tilfælde kan mobilisering af symptomatiske restriktioner i den raske del af hvirvelsøjlen føre til lindring af symptomerne. Hvis lidelsen ikke opdages i tide, kan den medføre varige skader.
     

  • Irreversible lidelser som hofteledsdysplasi, spondylose og arthrose/sligigt, kan medføre kompensatoriske bevægelser og dermed subluksationer i hvirvelsøjlen.
     

  • Albueledsdysplasi.

  • COPD/asthma.

  • Cauda Equina Syndrom.

  • Sciatica neuralgia / iskias. 

  • Cervikal Vertebral Syndrom/wobbler syndrom, forebyggende behandling tidligt i forløbet.