HVAD ER KIROPRAKTIK?
KIROPRAKTIK
er en manuel terapi form (græsk: ”at udføre med hænderne”), der blev udviklet i det 19ende århundrede, som en metode til behandling af mange neurologiske og muskuloskeletale dysfunktioner og deres efterfølgende påvirkninger på kroppen, og til opretholdelse af sundhed.
Kiropraktisk behandling erstatter ikke traditionel veterinærmedicin; men det kan give yderligere diagnostiske informationer og behandlingsmuligheder for dysfunktioner i hvirvelsøjlen, biomekanisk relaterede muskuloskeletale sygdomme og sygdomme i indre organer. Det er også en effektiv behandling til eliminering af akutte og kroniske smerter forårsaget af biomekaniske årsager.
Kun dyrlæger og humane kiropraktorer, der er certificeret i kiropraktik på dyr, må udføre kiropraktik på dyr. Det er vigtigt at forstå, at kiropraktisk behandling foregår indenfor et leds normale bevægelsesfelt og anatomiske rammer, dermed forstået, at leddet på intet tidspunkt kommer ”ud af led”. Ligeledes skal det pointeres at kiropraktik ikke behandler luksationer, dvs. led der er kommet uden for deres normale bevægelsesfelt, men derimod subluksationer, dvs. led der har begrænset bevægelighed i en eller flere retninger.
Forud for kiropraktisk behandling, bliver hvert enkelt led i hele hvirvelsøjlen og ekstremiteterne (kæbeled, ben, ribben og hale) undersøgt for begrænset bevægelig, og ved diagnosticering heraf, vil det/de pågældende led blive behandlet kiropraktisk.
Begrænset bevægelighed mellem to hvirvler kan irritere de nerver, der udløber fra hvirvelsøjlen, som er en meget kompleks struktur bestående af knogler, ligamenter, muskler og nerver. Den opfylder forskellige funktioner i kroppen og er blandt andet tilhæftningssted for mange muskler og beskytter rygmarven og de indre organer.
Mange muskler er hæftet til ryghvirvlerne og bevirker, at hvirvelsøjlen kan bevæges. Trods det, at individuelle hvirvelled kun har en lille bevægelighed, så er hvirvelsøjlen som helhed meget fleksibel. Uden denne fleksibilitet kan dyret ikke bevæge sig flydende og fungere korrekt. Rygmarven løber gennem hvirvelkanalen i midten af hvirvlerne, og nerver forgrenes fra rygmarven og forlader hvirvelkanalen parvis.
Disse nerveforgreninger, benævnt spinalnerver, forlader hvirvelkanalen gennem små rum dannet af to på hinanden følgende hvirvler, og kaldes intervertebral foramen (IVF). Nerverne overfører information, i form af nerveimpulser, mellem hjernen, rygmarven, muskler og øvrige organer. Når det centrale nervesystem overvåger og kontrollerer alle organ- og vævsfunktioner, må transmissionen af information til og fra det centrale nervesystem flyde frit for at tillade korrekt kropsfunktion.
Kiropraktik fokuserer på begrænset bevægelighed, som er en biodynamisk dysfunktion, og den virkning disse restriktioner har på nervesystemet i hele kroppen. Begrænset bevægelighed i hvirvelsøjlen benævnes et vertebralt subluksations kompleks (VSC). Formålet med kiropraktisk behandling er at sikre normal bevægelighed i ledene og at optimere nervefunktionen for at opnå en ubegrænset strøm af nerveimpulser mellem hjernen og alle kroppens organer.
HVAD ER ET VERTEBRALT SUBLUKSATION KOMPLEKS (VSC)?
Kiropraktorer definerer et VSC (refereret til som subluksation eller låsning) som begrænset bevægelighed i facetleddene mellem to hvirvler, der støder op til hinanden, og lejlighedsvis deres funktionelle skævhed.
Hvis en subluksation eksisterer, vil hvirvelsøjlen miste sin normale fleksibilitet, hvilket kan føre til muskelspændinger, stivhed, smerte og nedsat præstation. Reduceret bevægelighed mellem to hvirvler kan irritere de spinalnerver der forlader rygmarven mellem hvirvlerne.
Irritation af nerver kan føre til forstyrrelse i strømmen af de nerveimpulser, som er nødvendige for en smidig koordination af kropsfunktioner og muskelkontraktioner.
Enhver bevægelse, fra en lille viften med halen til den komplicerede piaff i dressur ridning, er mulig ved hjælp af koordinering af mange muskler.
Hvis funktionen af de nerver, der innerverer disse muskler er forandret, vil koordinationen forringes, således kan et VSC forårsage mærkbar præstationsnedsættelse.
Nogle subluksationer forårsager kun ubetydelige forstyrrelser hvor dyret bliver mindre mobilt eller mindre aktivt. Andre subluksationer kan forårsage forøget sensitivitet for berøring i forskellige områder af kroppen. Ligeledes kan subluksationer via deres nerveirritation forstyrre strømmen af nerveimpulser til de indre organer og forårsage dysfunktion heraf.
Et dyr med en subluksation vil ændre sin positur for at kompensere for den begrænsede bevægelighed i hvirvelsøjlen og for at undgå smerte. Dette udløser forøget mekanisk belastning på andre dele af hvirvlesøjlen og led i ekstremiteterne, medførende sekundære restriktioner med forværring af lidelsen og nedsat kondition og koordinationsevne. Nedsat koordinationsevne kan endvidere bevirke, at dyret træder forkert, og derved pådrager sig skade på andre led, sener eller ligamenter i benene.
HVORDAN KAN EN SUBLUKSATION BLIVE KORRIGERET?
Når der ved den kiropraktiske undersøgelse identificeres en subluksation, skal den efterfølgende behandling forsøge at korrigere skævheden i hvirvelsøjlen og genskabe fuld bevægelighed i facetleddene. Korrektionen af skævheden udføres via et hurtigt, kort stød langs ledfladen. Dette benævnes en justering. Justeringen er en meget specifik manøvre med høj hastighed og lav kraft, som forskyder det pågældende led uden at overskride de anatomiske grænser. Justeringen er specifik, idet hænderne eller fingrene placeres direkte på den afficerede hvirvel, og således er det kun de sublukserede hvirvler der bliver justeret.
Formålet med en kiropraktisk behandling er at lokalisere neurologiske dysfunktioner i hvirvelsøjlen og at genskabe fuld bevægelighed i alle led. En komplet kiropraktisk behandling inkluderer derfor også undersøgelse, og om nødvendigt behandling, af leddene i benene og temporomandibularleddet (kæbeleddet). Ofte vil subluksationer i benene korrigeres når hvirvelsøjlen behandles.
Ved kiropraktisk behandling justeres hvirvelsøjlen for at genskabe normal bevægelse i leddene. Dette skal muligvis udføres flere gange, indtil kroppen accepterer den normale bevægelse, og musklerne og ligamenterne støtter og opretholder denne bevægelse.
Et hyppigt stillet spørgsmål er ”hvor mange behandlinger har dyret brug for?” Spørgsmålet må besvares på individuel basis for hver enkelt patient, idet dyrets muskler, sener og ligamenter efter behandlingen først skal lære igen at bevæge sig normalt, i stedet for en kompensatorisk måde at bevæge sig på. Dette er årsagen til, at nogle dyr kan vise forbigående halthed efter en kiropraktisk behandling. De fleste dyr viser signifikant forbedring efter én til fire behandlinger, men i de fleste tilfælde er én enkelt behandling ikke nok til at eliminere problemet. Kroniske problemer tager sædvanligvis længere tid om at løses og de behøver flere behandlinger, hvorimod dyr med akutte problemer ofte responderer hurtigt.
KIROPRAKTISK BEHANDLING
Kiropraktik er en meget specifik og mild behandling, hvor formålet med behandlingen er at korrigere subluksationer i hvirvelsøjlen og leddene for at påvirke nervesystemet positivt. Kiropraktisk behandling kan således være en effektiv måde til at opretholde sundheden hos dit dyr, og kan bruges til såvel kroniske som akutte problemer. Det er vigtigt at forøge kvaliteten af liv eller sundhed, både når der behandles ældre dyr, men kiropraktisk behandling af yngre dyr er i høj grad også at anbefale som en forebyggende foranstaltning. Kiropraktik behandler årsager, og ikke symptomer på problemer i hvirvelsøjlen, behandlingen genopretter bevægeligheden i leddene, og medvirker dermed til at gøre dyret sundt og raskt, og i stand til at præstere optimalt.
Kiropraktiske patienter kan eksempelvis have adfærdsændringer, udefinerede haltheder, ændret kropsholdning, neurologiske symptomer, eller være smertepåvirkede med mangelfuld respons på smertestillende medicin. Se endvidere under ””Behandling af smådyr” og ”Behandling af heste”.
Kiropraktik kan med stor fordel være en del af et genoptræningsforløb. Kiropraktik hjælper til fuld bevægelighed i hvirvelsøjlen, og dermed kan der opnås en fri strøm af nerveimpulser fra centralnervesystemet og ud til kroppens muskler og øvrige organer. Dyret får således de bedste betingelser for en succesrig genoptræning.
Kiropraktik kan være et led i de forebyggende tiltag der gøres for at sikre dyret en høj sundhedsstatus. På lige fod med den årlige vaccination, sundhedstjek og tandeftersyn, bør dyret gennemgå en årlig eller halvårlig kiropraktisk undersøgelse for subluksationer. Hermed kan vi nedsætte risikoen for at dit dyr bliver sygt.
Hvis du mener dit dyr kan have fordel af en kiropraktisk behandling, er du velkommen til at kontakte mig.