HESTE-KIROPRAKTIK?

SUBLUKSATIONER KAN VÆRE RODEN TIL ALT ONDT

Enhver bevægelse, fra en lille viften med halen til den komplicerede piaff i dressur ridning, er mulig ved hjælp af koordinering af mange muskler. Hvis funktionen af de nerver, der innerverer disse muskler er forandret, vil koordinationen forringes, således kan en subluksation forårsage mærkbar præstationsnedsættelse.

Nogle subluksationer forårsager kun ubetydelige forstyrrelser hvor hesten bliver mindre aktiv. Andre subluksationer kan forårsage forøget sensitivitet for berøring i forskellige områder af kroppen. Ligeledes kan subluksationer via deres nerveirritation forstyrre strømmen af nerveimpulser til de indre organer og forårsage dysfunktion heraf.

En hest med en subluksation vil ændre sin positur for at kompensere for den begrænsede bevægelighed i hvirvelsøjlen og for at undgå smerte.

Dette udløser forøget mekanisk belastning på andre dele af hvirvlesøjlen og led i ekstremiteterne, medførende sekundære restriktioner med forværring af lidelsen og nedsat kondition og koordinationsevne.

Nedsat koordinationsevne kan endvidere bevirke, at hesten træder forkert, og derved pådrager sig skade på andre led, sener eller ligamenter i benene.

HYPPIGE ÅRSAGER TIL SUBLUKSATIONER

De fleste heste bliver hver dag udsat for situationer, der kan forårsage skade på deres hvirvelsøjle.

Subluksationer kan forårsages af for eksempel:

Traume forårsaget ved fald, ved at snuble, ved udskridning eller ved at blive fastklemt i stalden.
Hele processen omkring en hest der skal ligge i fuld narkose.
Lang transporttid, trafikuheld, utilstrækkelig stødafdæmpning eller hensynsløs kørsel.
Folingsbesvær hvor føllet forløses med udefrakommende kraft kan forårsage problemer hos både hoppe og føl.
Manglende plads og deraf manglende motion og mulighed for at bukke og rulle sig for at løsne spændinger.
Enhver form for ridning belaster hvirvelsøjlen i forskellige specifikke retninger.

Du sidder på en ryg, der ikke er bygget til vægtbelastning!

Rytter med skæv ryg.
Problemer med rytterens sæde.
Dårligt tilpassede sadler.
Dårligt tilpasset seletøj.
Dårlig hovpleje og ukorrekt skoning forstyrrer hestens bevægelse og kan resultere i subluksationer i hvirvelsøjlen.
Tandproblemer.
Med stigende alder vil effekten af tidligere små og/eller store traumer på hvirvelsøjlen blive mere og mere tydelig.

Forskellige ridediscipliner kan forårsage specifikke subluksationsmønstre:

Dressurheste med subluksationer i lændehvirvlerne har svært ved at bøje korrekt og ved at udføre sidebevægelser. Videre konsekvenser inkluderer ringe samling af bagparten og manglende smidighed.

Springheste med subluksationer i de nedre bryst- og lændehvirvler har svært ved at runde ryggen. De lander ofte i krydsgalop og har svært ved at changere galoppen.

Distanceridningsheste med subluksationer i bryst- og halshvirvler udviser ofte ømhed i ryggen og har en ujævn gangrytme. Sekundært ses en stiv hals og markant nedsat præstation.

Westernheste med subluksationer i lændehvirvlerne og kors-flankebensleddene har svært ved at bøje sidelæns og viser énsidet problemer i vendinger og ”spins”, og ligeledes udefinerbar forbenshalthed.

Islandske Heste med subluksationer i kors-flankebensleddene har en ujævn gangrytme og svært ved overgange. De har tendens til at gå mod biddet og løbe. Deres ryg kan være spændt, og muskelatrofi (svind af muskelvæv) kan være tydelig.

Køreheste med subluksationer i bryst- og lændehvirvler hænger med en skulder, går på to spor eller udviser abnorm gang.

SYMPTOMER PÅ EN SUBLUKSATION

Heste med en subluksation kan vise mange symptomer, hvoraf den hyppigste er smerter. Heste med rygsmerter udtrykker ofte dette ved deres positur eller modvillighed i arbejdet. Hesten forsøger at kompensere for smerten, ved at ændre sin positur og måden at bevæge sig på, men dette kan resultere i sekundære problemer i andre dele af kroppen.

Symptomer der kan indikere smerte forårsaget af en subluksation:

Muskelspændinger.
Abnorm positur.
Manglende koordination af bevægelse.
Snapper og holder ørerne bagud under opsadling.
Ulydig under ridning.
Problemer med samling eller sideøvelser.
Slår fra ved overgang mellem gangarter.
Vifter med halen og holder ørerne bagud.
Ulydighed ved spring.
Skæv hovedholdning under ridning.
Forsøger at undvige ved at kaste hovedet tilbage og krumme ryg.
Adfærdsændringer.
Frygtsomt eller smertefuldt ansigtsudtryk.
Sensitiv mod berøring.
Smerteytring.
Nedsat præstationsevne.

Subluksationer i hvirvelsøjlen kan påvirke hestens koordinationsevne

og bevægelighed, og derved forårsage nedsat præstation.

Symptomer der kan indikere nedsat præstation:

Muskelatrofi.
Stivhed når hesten forlader stalden.
Rytterens sæde er ikke lige over hestens midtlinie.
Stivhed ved bøjning og i hestens almindelige positur.
Hesten ryg svinger ikke.
Problemer med at arbejde halsen frem og ned.
Problemer med at bøje nakken.
Problemer med samling af bagparten.
Afkortet skridtlængde på et eller flere ben.
Overordnet nedsat bevægelsesgrad i gangarterne.
Abnorm gangrytme.
Uren gang som ikke kan tilskrives et specifikt ben eller gangart.
Halthed.
Stryger eller smeder.
Hesten hænger på tøjlen.

En primær effekt af en subluksation i hvirvelsøjlen, kan være forstyrrelse af strømmen af information i spinalnerverne. Da disse nerver innerverer hud, kirtler og blodkar, kan sådanne neurologiske forstyrrelser medføre følgende eksempler på symptomer:

Unormal kløe ved haleroden eller andre dele af kroppen
Forøget sensitivitet mod varme og kulde
Asymmetrisk eller reduceret svedproduktion

En hest kan være halt uden at det er synligt med det blotte øje.

En sådan subklinisk halthed kan skyldes subluksationer og skal behandles hvis man vil undgå en langvarig træningspause og bekostelige dyrlægebehandlinger. Ved tidlig indgriben, har hesten ligeledes den bedste prognose for at blive rengående igen. Symptomer på subklinisk halthed kan være:

Hesten slår med hovedet
Hesten er modvillig ved en bestemt øvelse eller generelt under ridningen
Hesten vil ikke gå frem til biddet
Den ene volte er dårligere end den anden

Eksempler på behandlingsmuligheder:

Akutte problemer som for eksempel spændinger eller stivheder.
Kroniske muskuloskeletale problemer.
Patella luxation.
Supplerende behandling til kroniske haltheder som for eksempel spat, ringfod, hovsenebenssyndrom eller seneproblemer.
Supplerende behandling til laminitis/forfangenhed.
Galle.
Kissing spine.
Cauda Equina Syndrom.
Patella fixering.
Hovproblemer.
COPD/asthma.
Headshaking, 20% skyldes problemer i halshvirvlerne.
Krybbebidning.
Idiopatisk epilepsi.
Reproduktionsproblemer.
Post partum parese.
Forebyggende behandling hos føl, plage og ungheste.
Opretholde sundhed hos ældre heste.
Forbedre præstationer hos konkurrenceheste
Forebyggende behandling for at opretholde sundhed og kondition.

DU SIDDER PÅ EN RYG, DER IKKE ER BYGGET TIL VÆGTBÆRING:

Hvordan kan en subluksation blive korrigeret hos en hest?

Selvom heste har en meget stor og tyk muskelmasse over hvirvelsøjlen, så er hvirvelleddene fleksible og relativt nemme at justere med minimal kraft.

Da manøvren er specifik, vil kun sublukserede hvirvler bliver justeret, og det sker ved at placere hænderne direkte på den afficerede hvirvel.

Et eksempel på en ikke-specifik manøvre er at strække hvirvelsøjlen ved træk i halen eller stræk af ben. Herved påvirkes flere led og ikke kun det afficerede led (når benet bruges som en løftestang,

vil kode-, hase-, knæ- og hofteled også påvirkes). Ikke-specifikke teknikker kan, hvis udført ukorrekt, skade ligamenter og led.

Et hyppigt stillet spørgsmål er ”hvor mange behandlinger har hesten brug for?” Spørgsmålet må besvares på individuel basis for hver enkelt patient, idet dyrets muskler, sener og ligamenter efter behandlingen først skal lære igen at bevæge sig normalt, i stedet for en kompensatorisk måde at bevæge sig på. Dette er årsagen til, at nogle heste kan vise forbigående halthed efter en kiropraktisk behandling. De fleste heste viser signifikant forbedring efter én til fire behandlinger, men i de fleste tilfælde er én enkelt behandling ikke nok til at eliminere problemet. Kroniske problemer tager sædvanligvis længere tid om at løses og de behøver flere behandlinger, hvorimod heste med akutte problemer ofte responderer hurtigt.

Kiropraktisk behandling

Kiropraktik er en meget specifik og mild behandling, hvor formålet med behandlingen er at korrigere subluksationer i hvirvelsøjlen og leddene for at påvirke nervesystemet positivt. Kiropraktisk behandling kan således være en effektiv måde til at opretholde sundheden hos din hest, og kan bruges til såvel kroniske som akutte problemer. Det er vigtigt at forøge kvaliteten af liv eller sundhed, både når der behandles ældre heste, men kiropraktisk behandling af føl, plage og yngre heste er i høj grad også at anbefale som en forebyggende foranstaltning. Kiropraktik behandler årsager, og ikke symptomer på problemer i hvirvelsøjlen, behandlingen genopretter bevægeligheden i leddene, og medvirker dermed til at gøre hesten sund og rask, og i stand til at præstere optimalt.

Kiropraktiske patienter kan eksempelvis have adfærdsændringer,
udefinerede haltheder, ændret kropsholdning, neurologiske symptomer, eller være smertepåvirkede med mangelfuld respons på smertestillende medicin.

Kiropraktik kan med stor fordel være en del af et genoptrænings-forløb. Kiropraktik hjælper til fuld bevægelighed i hvirvelsøjlen, og dermed kan der opnås en fri strøm af nerveimpulser fra centralnervesystemet og ud til kroppens muskler og øvrige organer. Hesten får således de bedste betingelser for en succesrig genoptræning.

Kiropraktik kan være et led i de forebyggende tiltag der gøres for at sikre hesten en høj sundhedsstatus. På lige fod med den årlige vaccination, sundhedstjek og tandeftersyn, bør hesten gennemgå en årlig eller halvårlig kiropraktisk undersøgelse for subluksationer. Hermed kan vi nedsætte risikoen for at din hest bliver syg.

DYRLÆGE • KIROPRAKTIK & AKUPUNKTUR

HESTE-KIROPRAKTIK?